Erfaring har kraft

Når nogen siger: ”jeg har set, jeg har hørt og erfaret….”, må man tro vedkommende. Vi kan være nok så irriterede eller vantro, erfaringen beholder sin kraft. Og den viden, vi kalder "tillært", står underlig bleg ved siden af viden, vi får af erfaring. Alligevel må den viden, der kommer af erfaringen, reflekteres, før vi kan drage nytte af dens kraft. Den tid, der ligger mellem erfaringen og det, vi sidenhen drager ud af den til vores liv, er en usikker tid. For vi ved ikke, om vi ender med at have taget skade af erfaringen, eller om vi netop formår at drage nytte af den. 

I den vestlige kirke vælger vi ofte at styre troen ad fornuftens vej med den tillærte viden. Det virker mere sikkert. Men det adskiller troen fra livserfaringerne og den rigdom og læring, der potentielt ligger dér. 

Indkapslet erfaring

Bibelen bruger billedet af et forstenet hjerte overfor et hjerte af kød, som kan banke. Selv om det er et voldsomt billede, kender vi nok følelsen af at forstene helt, når vi rammer en erindring, som plager os. Vi har indkapslet erindringen, fordi den forstyrrer. (læs også om de billeder, der bliver ved med at dukke op i erindringen) 

Som mennesker med en høj moral kan vi sagtens leve godt alligevel med fornuften som den grundlæggende vejviser, selv om det er anstrengende. Men vi kan også i det skjulte og især i svære og trætte øjeblikke styres af de smerter eller aggressioner, vi har forsøgt at lukke af for.  

Så snart vi får overskud til at grunde over erfaringen - også i lyset af vores tro - og formår at tage erfaringen med ind i relationen til Gud, begynder blodet billedlig talt igen at strømme i hjertet. Det er stadigvæk spændende, om vi ender med at trække noget godt ud af erfaringen til vores liv. Om troen så at sige kan slå rod i livserfaringerne.

Bibelterapeutisk samspil

Det særlige ved Bibelens fortællinger er, at de beretter om mennesker, der råt for usødet reflekterer deres erfaringer sammen med deres Gud, hvor alt bliver udtalt og intet behøver at blive gemt væk. Spændende er altid, hvad der kommer til at ske med deres tro - og følgelig også med deres liv.

I bibelterapeutisk samspil har vi den frihed at komme helt tæt på og gøre som om. At være et menneske fra en bibelsk fortælling og at afprøve det menneskes liv, beslutninger, tanker og følelser. Vi træder ind i skyggen for en kort tid, for derefter at se os selv i et klarere lys. Ved at leve os ind i deres livserfaringer, får vi mod til at reflektere vores egne erfaringer. Og den helt exceptionelle chance er, at vi kommer så tæt på disse menneskers dialog med Gud og livet, at vi på vores egen krop kan mærke underet ske, det under, vi kalder forsoning. Og måske mærker vi selv den forandring, det giver, når vi formår at bære en svær erfaring i hjertet og blodet kan banke i både lykkelige og ulykkelige minder og forsoningen lægger sig parat på læberne til at blive formet i ord, når det rette øjeblik kommer.

Der findes mange veje til at gå i dybden med livets og troens mysterium. bibelterapeutisk samspil er én vej. Vi holder meget af den, fordi vi så konkret kommer i berøring med de centrale fortællinger i den kristne tro. Når vi tilbyder det sammen med kurser og retræter, er det vores håb, at deltagerne mærker, hvordan teologien kan erfares. Vores håb er, at deltagerne til trods for et teologisk og eksistentielt tungt tema vil opleve, hvor legende let det går, når vi selv får en erfaring med Bibelen. 

Bibelterapeutisk samspil giver mening for voksne mennesker, fordi vi på det tidspunkt har samlet på mange livserfaringer. Det er dem, vi reflekterer, mens vi spiller, og fordyber os i under retrætens stille tider. Vores håb er, at vi får en oplevelse af, at Bibelen tager mennesket dybt alvorligt MED dens erfaringer. Det vil sige, at vi ikke kan finde frem til et skema, men at svaret altid vil være dynamisk.